Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher med kur til Liverpools måltørke: De mangler en Coutinho

Af Emil Eire Frerk Olsen
05.03.2021 Kl. 07:44
Jaime Carragher mener, at Liverpool mangler en 10'er i deres formation.

Liverpool befinder sig midt i en point-krise, der bunder i The Reds' manglende kreativitet og målfarlighed.

Seneste tabte The Reds til Chelsea i et hjemmebane-opgør, hvor hjemmeholdet kun formåede at ramme målet en enkel gang set over samtlige 90 minutter.

Den erfarne Sky-ekspert og tidligere Liverpool-spiller Jaime Carragher påpeger, at Jürgen Klopps midtbanestruktur er nøglen til problemet.

– Vi så Wijnaldum forsøge sig i anden halvleg mod Chelsea med nogle et-to kombinationer, men de kommer ingen vegne. Klopp udtalte så berømt, at pres var farligere end en nummer 10, men du føler netop, at det er, hvad Liverpool mangler. De mangler en kreativ spiller, fordi presset er der ikke, påpeger Carragher i Sky-studiet og fortsætter:

– Holdene har tilvænnet sig Liverpools måde at spille på, så de nu lægger sig dybt, og der har man ikke nogen til at lægge sig mellem linjerne og kreere. Engang havde man en Coutinho til dette, og efter min mening er det netop, hvad holdet mangler.

Krisen i Liverpool har for alvor taget form, hvor Klopp & co. lige nu ligger på en syvendeplads efter 27 spillerunder.

Annonce