Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: Liverpool bør forstærke sig på to positioner

Af Emil Plovgaard
16.10.2021 Kl. 07:25
Liverpool mangler bredde på to positioner, mener Jamie Carragher.
Jamie Carragher mener, at Liverpool bør forstærke sig på højre back-positionen samt i angrebet næste sommer.
 
Den tidligere spiller i klubben mener, at Liverpool kan sakke bagud både Chelsea og City i denne sæson, hvis ikke de to førnævnte områder forbedres.
 
– Der er ingen tvivl om, at Liverpool ikke har samme bredde som Manchester United, City eller Chelsea, siger Carragher til Sky Sports' Overlap.
 
– Det er ikke, fordi Liverpool ikke har en god trup, for det har de, men de mangler noget på to områder.
 
– Højre back er et stort problem, som vi også så mod City, for de har sandsynligvis det bedste midtstopperpar i ligaen.
 
– I front har man Jota, der kan konkurrere med Firmino. Men jeg mener, at der er en angriber for lidt, hvis de skal vinde Premier League.
 
– Med Salah og muligvis Mané, som mangler i januar på grund af Africa Cup of Nations, skal der være et bedre alternativ end Origi eller Minamino på bænken, for det har de andre hold.
 
Liverpool ligger i skrivende stund nummer to i Premier League efter syv runder, kun overgået af Chelsea.
Annonce