Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher kårer: Her er Årets Premier League XI

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.03.2020 Kl. 11:43
Jamie Carragher er netop kommet med sit bud på et Årets Premier League-hold.

Målmand: Dean Henderson

– Henderson har ligeså mange clean sheets som Alisson, og jeg synes, Henderson fortjener anerkendelse, fordi Sheffield United var spået til at rykke ned før sæsonstarten, siger Carragher til The Telegraph.

Højreback: Trent Alexander-Arnold

– Jeg kan ikke forestille mig, at folk vil være uenige med mig her. Hans form og 12 Premier League-assists taler for sig selv. Ricardo Pereira og Aaron Wan-Bissaka fortjener også at blive nævnt, men de er ikke på samme niveau endnu, siger Carragher.

Midterforsvarer: Virgil Van Dijk

– Han er ganske enkelt en af de bedste spillere i verden, og han har været ligeså indflydelsesrig i denne sæson som i sidste, siger Carragher.

Midterforsvarer: Joe Gomez

Jonny Evans, Caglar Söyüncü og Harry Maguire fortjener at blive nævnt, men jeg kan ikke skille makkerparret Van Dijk og Gomez fra hinanden. Sammen har de ikke tabt en eneste ligakamp, siger Carragher.

Venstreback: Andy Robertson

– Hvem kan udfordre Robertson på denne plads? – Jeg har kløet mig selv i hovedbunden og er nået frem til, at der ikke er nogen, der kan. Lucas Digne og  Ben Chilwell fortjente at komme i betragtning, men Robertson er enestående, siger Carragher.

Midtbane: Kevin de Bruyne

– De Bruyne er den eneste realistiske udfordrer til Liverpool-stjernerne, når PFA Player of the Year skal kåres. Han er den mest kreative midtbanespiller i veden og har 16 Premier League assists i denne sæson, siger Carragher.

Midtbane: Jordan Henderson

– Som kaptajn har han været konsistent fremragende, og han har været fundamental for, at Liverpool atter er tilbage på toppen. Han har brilleret på forskellige positioner på midtbanen i denne sæson, siger Carragher.

Midtbane: Jack Grealish

– Grealish er den spiller, der er blevet begået flest frispark mod i denne sæson, hvilket siger noget om, at modstanderholdene går direkte efter ham. Alligevel har han formået at skinne med både mål og assists, siger Carragher.

Angriber: Mohamed Salah

– Salahs fortsatte målbidrag fortjener anerkendelse, for han har lavet 20 i alle turneringer i denne sæson, og han er stadig med i kampen om Den Gyldne Støvle.  Mange siger, han ikke har samme niveau som for to sæsoner siden, men det er også forkert at bedømme ham ud fra den ekstraordinært høje standard, siger Carragher.

Angriber: Sergio Aguero

– Jeg overvejede Vardy, Aubameyang og Jimenez, men Aguero bliver alt for ofte overste. Han scorer i snit et mål hvert 88. minut, så han er langt mere effektiv end førnævnte, siger Carragher.

Angriber – og Player of the Year ifølge Carragher – Sadio Mané

– Han scorede de vindende mål i kritiske øjeblikke i starten af sæsonen og inden ligaen blev suspenderet. Han har været fænomenal, og Mané fortjener at vinde PFA Player of the Year, siger Carragher.

Annonce