Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: "Jeg fik ret - Ronaldo har skabt flere problemer"

Af Jeppe Augustsen
14.01.2022 Kl. 11:44
Jamie Carragher mener ikke, at købet af Cristiano Ronaldo har løst flere problemer, end det har skabt.

Det skabte stor begejstring hos Manchester United-fansene, da klubben i sommer kunne præsentere signingen af Cristiano Ronaldo.

Det var dog ikke alle, der havde den store tiltro til købet, og det gjaldt bl.a. Jamie Carragher.

Liverpool-legenden så købet som ren desperation af De Røde Djævle, da portugiseren var på vej til Manchesster City, og han spåede også, at købet ville skabe problemer.

Han mener, at sæsonen indtil videre har vist, at han havde ret.

– Cristiano Ronaldos interview har skabt store overskrifter omkring omklædningsrummet, der har mentalitetsproblemer. Jeg sagde fra starten, at købet af Cristiano Ronaldo måske ville skabe mere problemer end det løste. Det har vist sig at være korrekt, uanset hvad nogle af hans tidligere United-holdkammerater siger, skriver Jamie Carragher i sin klumme på Daily Telegraph.

– Truppen har ikke det samme sammenhold og disciplin til at udfordre Manchester City, Liverpool og Chelsea. 

– Alle i fodboldverden ved, hvordan Rangnick vil spille, da han er døbt 'Godfather of gegenpressing'. Så hvorfor sker det ikke? Det kan kun være fordi spillerne ikke er i stand til det eller ikke er villig til at følge hans instruktioner, lyder det fra Jamie Carragher.

Cristiano Ronaldo har i sine 16 Premier League-kampe nettet otte gange denne sæson.

Annonce