Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher hylder Hazard: Han er ligaens bedste 10'er

Af Pelle Rigtrup
21.11.2017 Kl. 14:28
Jamie Carragher mener, at belgieren er den bedste 10'er i Premier League.

Eden Hazard missede hele pre-season og de første par kampe i Premier League med en skade, men siden da er belgieren vendt tilbage med stor succes. 

I weekenden leverede han to flotte mål mod West Bromwich, og ifølge Jamie Carragher råder Chelsea over ligaens bedste 10'er: 

– Han har ikke været så meget i fokus i denne sæson på grund af hans skade, men i sidste sæson var han, i min optik, årets bedste spiller, og jeg mener, at han fortjente titlen, siger Carragher ifølge London Evening Standard.

– Der er mange gode 10'ere i Premier League; Coutinho, Özil, Sánchez, Eriksen, Alli, men Hazard er klart den bedste. 

– Han er en superstjerne. Han præstation mod Manchester United var forrygende, men mod West Bromwich lykkedes det ham endelig at komme på tavlen. 

Hazard blev kåret til årets spiller i Premier League i 2015, men i den forgangne sæson måtte han nøjes med andenpladsen bag holdkammeraten N'Golo Kanté. 

Belgieren får igen mulighed for at stråle for Chelsea, når englænderne i morgen møder Qarabag på udebane i Champions League. 

Annonce