Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher er uenig med Klopp: Mané skulle ikke have straffespark

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.01.2021 Kl. 09:09
Jamie Carragher mener, dommeren traf den rigtige beslutning, da man ikke gav Sadio Mané et straffespark mod Southampton.

Liverpool pressede hårdt på i anden halvleg og forsøgte at udligne imod Southampton, da Sadio Mané væltede i feltet efter en tackling fra Kyle Walker-Peters. Intet blev fløjtet, og VAR-dommerne mente hellere ikke, at senegaleseren skulle have haft et straffespark.

Den beslutning var Jürgen Klopp efter kampen lodret uenig i, men efter at have set situationen igen føler Jamie Carragher heller ikke, at Liverpool skulle være blevet tildelt et straffespark for situationen.

– Da jeg så kampen live, troede jeg også, det var et straffespark. Men når man ser replay, kan man se, at Mané forsøger at lokke Walker-Peters til at gøre et udfald med sine driblinger, og indledningsvist ser det ud til, at Mané bliver ramt, siger Carragher til Sky Sports.

– Men spoler man tilbage, ser det fra en anden vinkel ud til, at det er Mané, der sparker Walker-Peters på læggen. Det er Mané, der sparker ham.

 

Annonce