Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher bekymret for Liverpool-stjerne: Han er faldet over 50 procent

Af Jeppe Augustsen
19.01.2021 Kl. 06:57
Jamie Crragher lægger ikke skjul på, at han er bekymret over Roberto Firminos manglende mål.

Liverpool er inde i en dårlig periode, hvor det ikke er blevet til en sejr i de seneste fire Premier League-kampe.

Det betyder, at de nu er faldet ned på fjerdepladsen.

Jürgen Klopps tropper har haft svært ved at score mål, hvor det oftest er Sadio Mané og Mohamed Salah, der står for målene, men det er ikke de to, han er bekymret for. Det er Roberto Firmino.

– Lige nu er Salah og Mané inde i en dårlig periode. Det sker. De skal nok score mål igen, men jeg er bekymret for Firmino. Det er ikke hans ansvar et score mål, men han er der for at prikke den ind, når de andre ikke scorer, og jeg føler, at han bør være en større måltrussel, siger Jamie Carragher til Sky Sports. 

– Hans evner til at bringe de andre i spil er faldet. Presspillet er også faldet, og det er ikke kun denne sæson. Sidste sæson var jeg også bekymret og tænkte: "Kan han vende det?".

– Han var den bedste i ligaen til det, men han er faldet meget i niveau – over 50 procent fra sidste sæson. Han er den spiller, jeg er bekymret for, lyder det fra Jamie Carragher.

Annonce