Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher afslører: Liverpool havde kig på denne nye Spurs-spiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.08.2019 Kl. 07:01
Liverpool-legenden ved, at hans gamle klub holdt nøje øje med Ryan Sessegnon denne sommer.

Ryan Sessegnon endte som forventet med at fuldføre sit skifte fra Fulham til Tottenham denne sommer i en handel værd £25 millioner.

Men Champions League-finalisterne var bestemt ikke den eneste engelske storklub, som havde Sessegnon på radaren.

Skal man tro Jamie Carragher, så havde Spurs' overmænd i finalen nemlig også kig på den unge 19-årige wingback.

– Denne sommer har Tottenham investeret stort i sin trup, men hvor mange af de nye rekrutter ønskede klubber som City og Liverpool at hente?  spørger Carragher retorisk i sin ugentlige klumme for The Telegraph.

– Jeg ved, at Liverpool overvågede Sessegnon og så en fremtidens spiller i ham, selvom han ikke var klar til at gå direkte ind på holdet.

Den tidligere Liverpool-kaptajn nævner dog intet om, hvor konkret Liverpools interesse i den unge englænder var, men uanset hvad har Mauricio Pochettino formentligt kunne love Sessegnon en større rolle på holdet, end Liverpool har.

– Pochettino arbejder igen med en signing, som forventes at udvikle sig til noget stort snarere end at levere øjeblikkeligt, skriver Carragher.

Annonce