Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Career Mode-Scoops #2: Syv engelske talenter du skal hente til din klub

Af Emil Eire Frerk Olsen
11.10.2019 Kl. 12:38
'Karriere' i FIFA 20 er nok en gang populært blandt spillets mange gamere, hvorfor vi på PLBOLD.dk igen har set nærmere på, hvilke unge engelske talenter, du kan hente for at gøre din klub til en fremtidig Premier League-gigant. Seks er til at betale, mens én er dyr.

Navn – Klub – Position – Rating/Alder

Curtis Jones – Liverpool – CM – 61/18

Jones er en all-rounder med stort potentiale, hvilket han i virkeligheden allerede har vist ved at være omkring Liverpools førsteholdstrup. Henter du ham tidligt, vil det blive en billig fornøjelse, og så er hans potentiale på 82 langt fra et minus.

Jonathan Panzo – AS Monaco – CB – 65/18

Signingen af unge Panzo ville være en dejlig realistisk handel, som giver dig en fremragende 'Karriere'-spiller. Den unge midterforsvarer er faret vild i en udenlandsk storklub, hvorefter et skifte til din klub kan gøre alverden for ham.

Panzo er utrolig ung af en sølvspiller at være og har et blændende potentiale på omkring 84. Han er dog udlånt i første sæson, hvilket er et større minus.

Ryan Campbell-Gordon – Port Vale – VB – 55/17

Campbell-Gordon er en spiller for dem, der starter ud i de lavere rækker. Han er ikke just den højest ratede og besidder ikke verdens største potentiale, men…

Han er for det første utrolig ung og kan meget hurtigt udvikle sig, mens nogle af hans stats allerede er meget imponerende. Trods sine 17 år har han nemlig 86 pace, 70 i styrke og 79 i udholdenhed, hvilket er iøjnefaldende fysiske evner i den alder. Endnu et plus er hans prisskilt, der giver dig mulighed for at hente ham for stort set ingen ting.

Angel Gomes – Manchester United – COM – 68/18

Han er ikke verdens billigste sammenlignet med spillere som Campbell-Gordon, men det er der også en grund til. Han har allerede fine stats, fire stjerner i skills og svagt ben, og så er han enormt højt rated af sin alder.

Gomes' potentiale er på omkring 86, så hvis det på nogen måde er muligt at skrabe sammen til ham, bør han være en af dine allerstørste prioriteter fra starten af første sæson.

Jaden Bogle – Derby County – HB – 69/19

Ligesom førnævnte er Bogle ikke den billigste, men han vil til gengæld hurtigt betale pengene tilbage. I ham får du en spiller, der helt op til topklubberne i The Championship med det samme er klar til at spille fra start og ved kun lige at være fyldt 19 år ved opstarten, er der stor plads til udvikling.

Bogle er allerede hurtig med 80 i pace, og så taler hans potentiale på omkring 84 ligeledesogså kun positivt for ham på den lange bane.

Jensen Weir – Wigan – CM – 57/17

Nu går vi lidt ned i både pris og rating igen. Weir er langt fra færdigudviklet, men han ved begyndelsen af første sæson blot halvvejs til at blive 18 år, hvilket betyder, at der er en stor platform for videre udvikling.

For stort set ingen penge får du en spiller, som efter noget træning vil udvikle sig som en solid all-rounder på midtbanen, der med et potentiale på omkring 77 bestemt gør ham attraktiv for klubber i mindre rækker, der mangler breddespillere, der med tiden kan skubbe de nuværende stamspillere af holdet.

Den dyre:

Phil Foden – Manchester City – 76/19

Ja, ja, der er ikke mange, der lige kan hente ham, men starter du ud i Premier League, burde der være en god chance – især qua Citys enorme bredde, der hos dem ikke giver behov for ham.

Er der på nogen måde mulighed for at hente ham, så gør det. Det er meget enkelt. 90 i potentiale siger vist alt. I øvrigt, vil han også være en ideel lånespiller, at hente ind for mindre klubber – måske endda på en to-årig aftale.

Annonce