Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cardiff slog kriseramte Southampton

Af Søren Nørgaard
08.12.2018 Kl. 16:53
Cardiff hentede en vigtig sejr, da de vandt bundkampen mod Southampton med 1-0.

Cardiff City Stadium lagde lørdag eftermiddag græs til bundopgøret mellem Cardiff og Southampton, der begge befinder sig i den tunge ende af tabellen og derfor havde brug for en sejr.

Første halvleg blev en tæt affære, hvor gæsterne fra Southampton havde et lille spilovertag. Begge hold kom dog frem til chancer, men aldrig nok til at teste de to keepere. Derfor var stillingen også 0-0 ved pausen.

Anden halvleg fortsatte i samme spor som første, hvor Southampton var mest på bolden, men hvor ingen af holdene var farlige. Det ændrede sig efter 74 minutter, da danske Jannik Vestergaard kiksede en tilbageaflevering, som Callum Paterson opsnappede og sparkede i kassen.

Souhtampton forsøgte at svare igen, men det lykkedes Cardiff at holde hjem og tog dermed tre vigtige point, som sender dem op over nedrykningsstregen. Omvendt betyder nederlaget, at Southampton er placeret under nedrykningsstregen.

Annonce