Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cardiff-manager bekræfter: Vi er interesseret i Liverpool-reserve

Af Pelle Rigtrup
14.12.2018 Kl. 12:41
Oprykkerne fra Cardiff er interesseret i at hente Liverpools Nathaniel Clyne i det kommende transfervindue, det bekræfter klubbens manager, Neil Warnock.

Nathaniel Clyne var engang den foretrukne højreback i Liverpool, men siden da er han blevet overhalet af både Trent Alexander-Arnold og Joe Gomez, hvilket har begrænset spilletiden til den 27-årige englænder. 

De manglende minutter har medført rygter om et skifte væk fra Anfield, og senest er han blevet sat i forbindelse med Premier League-oprykkerne fra Cardiff. 

Cardiff-manager Neil Warnock har tidligere fortalt, at han gerne vil forstærke truppen med en back i det kommende transfervindue, og nu bekræfter han interessen i Clyne: 

– Han vil helt sikkert være på vores ønskeliste, udtaler Warnock ifølge BBC.

I modsætning til de to andre oprykkere, Wolverhampton og Fulham, valgte Cardiff ikke at bruge mange penge i løbet af sommeren, og klubben vil angiveligt også gå efter at leje Clyne i januar fremfor at købe ham. 

Den engelske højreback har tidligere spillet under Warnock i Crystal Palace. 

Annonce