Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carabao Cup og Klub VM: Sådan kan Liverpool stille op i de to kampe

Af Jeppe Augustsen
07.11.2019 Kl. 13:56
Liverpool Echo har set nærmere på, hvordan Jürgen Klopp kan løse problemet med at skulle spille to kampe på et døgn.

Liverpool befinder sig i et mareridsprogram, når de i december skal møde Aston Villa i Carabao Cuppen og spille semifinalen til Klub VM inden for 24 timer.

Derfor kommer Liverpool til at stille med to forskellige mandskaber, når de skal spille de to kampe. Jürgen Klopp kan dog ikke vælge bare 11 spillere til den ene kamp og 11 spillere til den anden. 

Til Klub VM skal Liverpool registrere en trup på 23 spillere, hvor tre af dem skal være målmænd. Derudover skal Liverpool ankomme tre dage før første kamp, men nogle spillere vil have mulighed for at tilslutte sig senere. 

Der er heller ikke regler om, at Liverpool skal have 11 spillere samt 12 udskiftere på bænken. Da Merseyside-klubben deltog i Klub VM i 2005 var tre spillere registreret i truppen, men var ikke fløjet med til Japan og spillede derfor ikke.

Jürgen Klopp vil få hovedpine af, hvem kan skal vælge til den ene og anden kamp, og i den anledning har Liverpool Echo set nærmere på, hvordan Jürgen Klopp kan udtage de to hold.

Mulig trup til Klub VM: Alisson, Adrian, Lonergan, Alexander-Arnold, Gomez, Matip, Lovren, Van Dijk, Robertson, Hoever, Milner, Fabinho, Wijnaldum, Henderson, Oxlade-Chamberlain, Lallana, Shaqiri, Keita, Jones, Salah, Firmino, Mane, Origi.

Liverpool kan dog efterlade nogle af disse spillere i det engelske til Carabao Cup-kampen den 17. december og efterfølgende flyve til Qatar. Hvem kan så være med i kampen mod Aston Villa og flyve til Qatar dagen efter? Det ser lokalavisen nærmere på: Kelleher, Lovren, Hoever, Lallana, Shaqiri, Jones.

Potentiel startellever til semifinalen i Klub VM: Adrian; Alexander-Arnold, Matip, Van Dijk, Robertson; Fabinho, Wijnaldum, Henderson; Salah, Mane, Firmino.
Bænken: Alisson, Gomez, Milner, Oxlade-Chamberlain, Keita, Origi

Potentiel startellever til Carabao Cup-kvartfinalen: Kelleher; Hoever, Lovren, Van den Berg, Larouci; Lallana, Chirivella, Shaqiri; Elliott, Brewster, Jones

Annonce