Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Camacho afviser problemer: Klopp er min "fodboldfar"

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.04.2019 Kl. 09:39
Rafael Camacho satte selv gang i rygterne om, at forholdet til Jürgen Klopp skulle være anspændt, men nu har talentet afvist dem klart og tydeligt.

Det 18-årige Liverpool-talent Rafael Camacho var selv skyld i, at der blev skabt røre i Liverpool-lejren, da han tidligere på ugen skrev følgende besked på sin Instagram-profil.

– Jeg er ikke nogen højreback, jeg er en angriber, som scorer mål. Det er mit DNA.

For Liverpools U23-hold har Camacho hovedsagligt spillet højre winger, men da han fik sin seniordebut for Jürgen Klopp tidligere på sæsonen, måtte han nøjes med en plads på højrebacken. – en position, som Liverpool-træneren tidligere har udtalt, passer perfekt til portugiseren.

Men Camachos kommentarer antydede, at han bestemt ikke så tingene på samme måde som tyskeren,  men i en ny besked har stortalentet reddet trådene ud.

– Jürgen Klopp er min fodboldfar. Han satsede på mig og gjorde mig til en del af sit hold. Han troede på mig og spillede mig i Premier League, starter Camacho sin seneste besked.

– Træner Jürgen vil altid være en del af mit liv, for det var ham, der forberedte mig på den mest konkurrenceprægede liga i verden. Han er uforglemmelig for mig og min familie, og jeg tror på træner Jürgen, ligesom han tror på mig.

Det tyder altså ikke på, at der er noget ondt blod mellem spiller og træner, men det er stadig usikkert, hvorvidt Camacho bliver solgt til sommer.

Han nærmer sig sit kontraktudløb efter næste sæson og har angiveligt nægtet at skrive under på det kontraktudspil, som Liverpool har præsenteret ham for.

Annonce