Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bytte-bytte: Arsenal håber at udskifte midtbanespiller med Serie A-profil

Af Asbjørn Sigsgaard
19.06.2021 Kl. 14:07
Lucas Torreira har ikke en fremtid under Mikel Arteta i Arsenal, og nu forsøger The Gunners at få en byttehandel i stand med en Lazio-stjerne

Uruguayanske Lucas Torreira tilbragte sidste sæson på lån hos Atlético Madrid, men imponerede ikke Diego Simeone nok til at få en permanent aftale med de spanske mestre. 

Midtbanespilleren er nu tilbage i Arsenal, hvor manager Mikel Arteta ikke har planer om at benytte ham, og London-klubben forsøger derfor at finde en interesseret klub.

Og det har de måske fundet i Lazio. For her er den nyansatte manager Maurizio Sarri fan af Torreira, og det passer godt med Arsenals interesse i Joaquin Correa.

The Gunners skulle allerede have sendt et bud afsted på 17 millioner pund for playmakeren, men det har Lazio afvist, da de kræver mindst 25 millioner. Og derfor overvejer Arsenal nu ifølge The Mirror at foreslå italienerne en byttehandel.

Joaquin Correa scorede i sidste sæson 11 mål i 38 kampe for Lazio i sidste sæson og regnes for at være Arsenals backup, hvir det ikke lykkes at hente Martin Ødegaard i Real Madrid.  

 

Annonce