Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bye, Bye, Benitez: Bookmaker udbetaler penge på Newcastle-nedrykning

Af Morten Bruun Jørgensen
24.06.2019 Kl. 12:38
Rafael Benitez' farvel har fået en bookmaker til allerede at udbetale gevinster til dem, der har spillet på Newcastle som nedrykker i næste sæson.

Newcastle har i dag annonceret, at Rafael Benitez forlader klubben ved kontraktudløb den 30. juni, og det er bestemt ikke faldet i god jord hos mange af klubbens fans. Men hos dem, der har spillet på Newcastle som nedrykker i næste sæson hos Paddy Power, må der være glæde at spore.

Bookmakeren, der ikke lader en mulighed for at gøre opmærksom på sig selv passere, skriver således på sin Twitter-profil, at der allerede nu er blevet udbetalt en gevinst til de oddsere, som har placeret penge på Newcastle som nedrykker i 2019/20-sæsonen.

Der kan være nogle gode penge at hente for de personer, som har spillet på Newcastle som nedrykker, for i øjeblikket ligger the Magpies til at give mellem odds fire og fem hos en række bookmakere på at rykke ned i den kommende sæson.

Rafael Benitez bliver helt sikkert en savnet mand hos Newcastle-fansene, og fremtiden er lige nu uvis for traditionsklubben, der også har ligget i forhandlinger med en potentiel ny ejer.

Annonce