Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bukayo Saka skriver historie for Arsenal

Af Emil Plovgaard
27.10.2024 Kl. 21:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bukayo Saka åbnede ballet, da han søndag skød Arsenal foran med 1-0 mod Liverpool i søndagens topkamp.

Forud for kampen var der stor spekulation om, hvorvidt offensivstjernen kunne nå at blive klar til opgøret.

Læs også: ‘Meget dårlig’: Hård dom over én Liverpool-stjerne

Men han var allerede med fra start, og det samme gjaldt for Jürrien Timber.

Det skulle tage blot otte minutter, før Saka skulle gøre sin indflydelse gældende, da han modtog en aflevering fra Ben White og siden snød Andy Robertson og Caoimhin Kelleher.

– Sensationelt fra Saka, lød det fra Sky Sports Gary Neville på direkte TV.

– Det er så, så godt. Der var en tunnel, og så afslutningen … Eftertrykkeligt, lød det fra Neville ifølge livebloggen på mediets hjemmeside.

Til BBC Radio 5 Live var den tidligere Chelsea- og Everton-angriber Pat Nevin ikke imponeret over Robertsons formåen i situationen.

– Andy Robertson lader bare Bukayo Saka gå. Men han har stadig en masse arbejde, der skal gøres. Han bryder ind i straffesparksfeltet, og vinklen er imod ham, men han er ligeglad. Han skyder den ind mod nærmeste stolpe, en fremragende afslutning, lød det fra Nevin.

Med målet er Saka oppe på tre mål og syv oplæg i denne Premier League-sæson i otte kampe.

Læs også: Skadeshelvede: To Arsenal-stjerner måtte udgå

Ifølge statistikmediet Squawka er Saka nu den yngste spiller til at score 50 mål i Premier League for Arsenal. Det har han formået i en alder af 23 år og 52 dage.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce