Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Buffon hædrer Solskjær: Det er 50/50 nu

Af Morten Bruun Jørgensen
12.02.2019 Kl. 14:10
Gianluigi Buffon er ikke sen til at give Ole Gunnar Solskjærs æren for, at Manchester United nu har en langt bedre mulighed for at ekspedere PSG ud af Champions League, end klubben havde, da José Mourinho endnu var manager.

Der er kun få timer til, at det store slag mellem Manchester United og Paris Saint-Germain bliver fløjtet i gang på Old Trafford, og her vil der mange Manchester United-fans, som siden den 19. december har fået en øget tro på, at den franske storklub kan besejres.

Da Champions League-lodtrækningen til 1/8-finalerne fandt sted i midten af december var der ellers ikke mange, som nærede Manchester United mange chancer mod Paris Saint-Germain, men det er der blevet lavet gevaldigt om på sidenhen, og hovedårsagen er norsk og hedder Ole Gunner Solskjær.

Det mener siger Gianluigi Buffon i et interview med the Telegraph.

– Han er det perfekte eksempel på at forklare, hvordan man kan ændre sin sæson med bare et par bestemte ting. Det viser, hvordan en træner kan gøre en forskel, lyder det fra den italienske målmand.

Gianluigi Buffon vogter formentlig målet for Paris Saint-Germain i aften, og han forventer nogle svære kampe mod Manchester United, som han ser værende på niveau med den franske klub på nuværende tidspunkt.

– Da lodtrækningen fandt sted, troede alle måske, at PSG ville vinde. Efter ændringerne i United med Mourinhos afsked og Solskjærs ankomst er hullet mellem klubberne ikke så stort. Muligheden for at vinde er nu 50/50, mener Gianluigi Buffon.

Der er kampstart på Old Trafford klokken 21.00.

Annonce