Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bruno afslører hemmelighed bag frisparksperle: Cavani var nøglen

Af Asbjørn Sigsgaard
24.01.2021 Kl. 20:52
Bruno Fernandes sendte Liverpool ud af FA Cuppen med et flot frispark, og portugiseren fortæller nu, at holdkammeraten Edinson Cavani spillede en afgørende rolle i udførslen

Bruno Fernandes fik muligheden for at levere et afgørende dødsstød for Manchester United mod ærkerivalerne fra Liverpool, da han med 12 minutter igen af søndagens FA Cup-opgør gjorde sig parat til at sparke frispark fra kanten af feltet. 

De fleste havde nok regnet med en løftet bold over muren, men playmakeren valgte i stedet at banke bolden ind ved den fjerneste målstolpe, hvor Liverpool-keeper Alisson ikke nåede at reagere. 

Efter kampen fortalte Fernandes, at han træner frispark særligt meget, men at det faktisk var en holdkammerat, der hjalp ham til netop dette mål.

– Det vigtigste var selvfølgelig at gå videre til næste runde, og det betyder ikke noget, hvem der scorer. Selvfølgelig er jeg dog glad for at score, det er helt sikkert.

– Jeg arbejder meget på den her slags scoringer, frispark. Den her var god. Edi Cavani fortalte mig før frisparket, at jeg skulle forsøge at sparke hårdt ved siden af målmanden. Det prøvede jeg, og det gik jo godt!, udtalte Fernandes.

Manchester United er med sejren videre til femte runde af FA Cuppen, hvor et opgør mod West Ham venter i februar. 

FØLG MED I VORES TRANSFER LIVE HER!

Annonce