Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bruce vil afblæse Premier League: Det er moralsk forkert at fortsætte

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.01.2021 Kl. 14:18
Newcastle-træneren føler ikke, det er acceptabelt at lade fodbolden i England fortsætte, når smittetallene kun vokser og vokser.

Aston Villa har 14 smittetilfælde i truppen, Fulham er hårdt ramt, og Newcastle har tidligere haft et tocifret antal spillere med COVID-19. Lige nu vokser antallet af smittede Premier League-spillere sideløbende med, at coronavirussen også raserer og har lukket det meste af England ned.

Derfor mener Newcastle-træner ikke længere, man kan tillade fodbolden at fortsætte, selvom han godt kan se, hvorfor det giver mening fra et økonomisk synspunkt.

– Finansielt giver det mening at fortsætte med at spille, men for mig er det moralsk forkert. Jeg kan forstå, hvorfor folk vil se os spille fodbold, men vi er ligeså sårbare som alle andre. Jeg kan se, at andre klubber har problemer med smitte nu, men selvom der er protokoller i værk, kan man ikke afskærme spillerne fra resten af verden, siger Bruce ifølge Sky Sports.

– Der kommer et stadie, hvor vi bliver nødt til at træffe en beslutning. Lad os håbe, der ikke kommer flere udbrud i spillertrupperne over de næste par uger.

 

Annonce