Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bruce fremhæver én Newcastle-spiller: Han har virkelig overrasket os

Af Emil Eire Frerk Olsen
10.09.2019 Kl. 17:26
Newcastle-træner Steve Bruce har været meget overrasket over at se ghanesiske Christian Atsu præstere på det niveau, han har gjort - især til træning.

Newcastles trup er næppe den bredeste eller mest iøjnefaldende, men alligevel har den nyudnævnte træner Steve Bruce været særdeles positivt overrasket over specielt én spiller.

– Lige pludselig under træningen, tænkte vi bare: 'Wow – han er noget anderledes, end hvad vi i forvejen har', fortæller Bruce til klubbens hjemmeside.

– Jeg synes, at han er fantastisk til at formå at holde på bolden – han gør det generelt rigtig godt.

Den 27-årige ghanesiske højre kant spillede ikke i sæsonens første to kampe, men kom ind i tredje spillerunde mod Spurs, da nyindkøbet Saint-Maximin blev skadet.

Her var Atsu en af kampens bedste spillere, hvor han også stod bag assisten til kampens eneste scoring.

Annonce