Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bromance i Liverpool: Keïta taler ud om sit forhold til Sturridge

Af Rasmus Bendrup
11.08.2018 Kl. 11:00
Naby Keïta forklarer, at Daniel Sturridge har spillet en vigtig rolle i den første måned i Liverpool.

Liverpool hentede sidste sommer Naby Keïta på en forhåndsaftale, som gjorde, at guineaneren kom til i år. 

Det er nu en måned siden at Keïta så officielt blev Liverpool-spiller, og på forhånd virkede tilvænnigsprocessen nem for midtbanemanden, der i forvejen havde et tæt forhold til Sadio Mané, som tidligere har spillet i RB Salzburg ligesom Keïta. 

Det er dog en anden mand, der har trukket overskrifterne, når det kommer til at byde Liverpools nye mand velkommen, og det er engelske Daniel Sturridge, der flittigt har fjollet med Keïta på de sociale medier.

Netop dét forhold åbner Keïta nu op om til Liverpool Echo, og forklarer, at Sturridge har spillet en vigtig rolle i den første måned, og roser ham både som person og som spiller.

– Jeg må bare sige, at jeg har masser af respekt for ham. Jeg har brugt en masse tid med ham, og alle har været flinke og venlige overfor mig, men Daniel er selvfølgelig en fantastisk person, og en virkelig god spiller med stor erfaring. Ligesom de andre gutter, er han sjov. Han har dog også hjulpet mig med råd om, hvordan man bedst falder til, ligesom han har sørget for min motivation, lyder det fra Keïta. 

Naby Keïta kostede Liverpool omtrent £52 millioner, og kan få kompetitiv debut søndag, hvor man hjemme på Anfield tager imod West Ham i sæsonåbneren i Premier League. 

Annonce