Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brighton-manager afviser: Han skal ikke til Liverpool

Af Emil Plovgaard
25.10.2020 Kl. 19:17
Brightons manager, Graham Potter, skyder rygter om muligt salg til jorden.
Den 23-årige Brighton-stopper, Ben White, har i den seneste stund været kædet sammen med et skifte til Liverpool.
 
Det sker i lyset af, at The Reds' forsvarsklippe, Virgil van Dijk, formentlig er ude resten af sæsonen.
 
Men rygterne bliver nu skudt ned af Brightons manager, Graham Potter, der kalder rygterne for 'fodboldlarm'. Det skriver Daily Mirror.
 
I øjeblikket er Joe Gomez og Joel Matip de eneste øvrige midtstoppere, og derfor er Jürgen Klopps ønskeliste sandsynligvis lang, når transfervinduet igen åbner.
 
Her skulle Whites navn ifølge mange engelske medier. Det på trods af, at englænderen i sidste måned forlængede sin kontrakt med The Seagull, således hans kontrakt nu løber frem til sommeren 2024.
 
Og Brightons manager har da heller ingen bekymringer, når det kommer til Whites fremtid.
 
– Jeg synes, det føles, som om, at vi er tilbage til starten af sæsonen. Alle mulige snakke om ham. Snak, som vi ikke kan kontrollere, sagde Graham Potter.
 
– Det er en del af fodboldlarmen. Transfervinduet lukkede i sidste uge, og vi har allerede nye snakke, der handler om transferspekulationer. Sådan er det bare, uddyber han.
 
– Jeg ved, at han er professionel nok til ikke at lade det påvirke ham. Det er en del af jobbet, mener Potter.
 
Brighton har angiveligt fastsat et prisskilt på 50 millioner på White, men det har Potter ikke hørt noget om.
 
– Det har jeg ikke hørt noget om. Hvis bare det har været i medierne, så må det være sandt, eller?
 
Annonce