Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brighton-bét: Skadet forsvarsprofil misser fire kampe

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.09.2021 Kl. 13:18
Brighton-stopperen Adam Webster må sidde ude i de kommende fire Premier League-kampe.

Den engelske midterforsvarer Adam Webster har pådraget sig en muskelskade og vil misse Brightons kommende fire Premier League-kampe.

Sådan lyder meldingen fra stopperens manager Graham Potter, der ved fredagens pressemøde udtalte følgende:

– Adam (Webster red.) vil nok være ude, indtil vi kommer på den anden side af landsholdspausen. Det er ikke de værste nyheder og heller ikke de bedste, fortalte englænderen.

Dermed vil Webster være ude af kommende opgør imod Leicester (H), Crystal Palace (U), Arsenal (H) og Norwich (U).

Webster har spillet sig en vigtig rolle for The Seagulls, hvorfor det ikke ligefrem er positivt nyt for midterklubben at skulle undvære ham.

Med både Dan Burn og Adam Webster på sidelinjen forventes at Brighton uddele den 22-årige rumæner Tudor Baluta sin Premier League-debut.

Annonce