Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brighton belønner Chris Hughton med kontraktforlængelse efter flot sæson

Af Morten Bruun Jørgensen
15.05.2018 Kl. 18:02
Brighton har nu valgt at belønne klubbens manager Chris Hughton med en ny kontrakt efter at have spillet en flot sæson i Premier League.

I de seneste tre og et halvt år har Chris Hughton arbejdet med spillerne i Brighton, og det har han gjort yderst fornuftigt. Derfor belønnes han nu.

I den forgangne sæson var Brighton for første gang oppe i Premier League, og her var der ikke store forventninger til klubben, men Chris Hughton endte med at føre klubben til en flot 15. plads, hvor de var syv point over nedrykningsstregen.

Det gode arbejde med spillerne i Brighton bliver nu belønnet af klubbens bestyrelse, som har valgt at give Chris Hughton en ny kontrakt, som den irske manager nu har sat sin underskrift på.

– Chris’ bedrifter som vores manager er sublime. Han har været god for klubben, og hans beregnende og rolige tilgang får det bedste ud af alle omkring ham, fortæller Brightons bestyrelsesformand Tony Bloom til klubbens hjemmeside.

Chris Hughtons nye kontrakt med Brighton udløber i sommeren 2021.

Annonce