Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brentfords rekordbud afvist: "Det er ikke nok"

Af Emil Plovgaard
30.06.2022 Kl. 18:25
Trods snarligt kontraktudløb, er 172 millioner kroner tilsyneladende ikke nok.
Thomas Frank og co. har været meget stille i løbet af sommerens transfervindue, men klubben vil gerne styrke offensiven, inden Premier League-sæsonen atter sparkes i gang.
 
Onsdag kunne The Athletic berette, at klubben havde sendt et rekordbud afsted på Hulls Keane Lewis-Potter, ligesom klubben også bød på englænderen sidste sommer og i januar.
 
Den 21-årige venstre wing skulle koste 172 millioner kroner, mente Brentford, men det er altså ikke nok, lyder det nu fra spillerens arbejdsgiver.
 
– Der er et konkret tilbud, men vi foretager os ikke noget endnu. Det er ikke nok. Han er sådan en god spiller, og vi har gjort, hvad vi kan for ham, lyder det fra vicebestyrelsesformand i Hull, Tan Kesler, til BBC Humberside Sport ifølge London Evening Standard.
 
– Med Keano (Keane Lewis-Potters kælenavn, red.) er den vigtigste ting, at han er herfra, og han vil gerne opnå et sidste skridt med Hull. Hvis han tror på det, så er der ingen problemer. Hvis han ikke tror på det, så er der heller ingen problemer, og hvis buddet så er rigtigt, vil vi overveje det.
 
– Jeg siger ikke, at vi overvejer at sælge ham. Markedet er åbent, og vi vil gerne lytte og tale, men det betyder ikke, at vi beslutter os for noget. Jeg vil rigtig gerne have, at han bliver her endnu en sæson og tager os til playoffs, hvis ikke direkte oprykning, siger Kesler til mediet.
 
Keane Lewis-Potter har kontrakt med Hull frem til sommeren 2023.

Annonce