Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brentford kan stjæle Bologna-back fra Arsenal

Af Redaktionen
18.06.2022 Kl. 19:20
Brentford bejler angiveligt kraftigt til en spiller, som Arsenal også er ude efter, og Brentford kan ende med at vinde kampen.

Arsenal er blevet sat ganske kraftigt i forbindelse med Aaron Hickey, men det kan ende med, at Brentford snupper den skotske landsholdsspiller i stedet.

For ifølge The Scotsman har venstrebacken bekymringer over for at skulle stå i skyggen af Kieran Tierney hos The Gunners, og det har angiveligt fået danskerklubben Brentford til at rette interessen mod Bologna-spilleren.

Brentford har haft for vane at hente relativt unge spillere med udviklingspotentiale til klubben, og det har den 20-årige Hickey også.

Han drog for to år siden til Serie A for at spille for Bologna, og her er han blevet en stor profil. I den forgangne sæson spillede han således 36 kampe for den italienske klub.

Hos Brentford vil han skulle konkurrere med engelske Rico Henry, der missede en del af den seneste sæson med en skade, om en plads som venstre wingback for Thomas Franks mandskab.

Annonce