Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brentford-bud på dansk landsholdsspiller blev afvist: For dårligt et tilbud

Af Redaktionen
22.09.2021 Kl. 18:28
Peter Christiansen var klar i mælet, da Brentford forsøgte at købe Jonas Wind i sommerens transfervindue.

På sidste dag i sommerens transfervindue tikkede der pludselig et bud ind hos FC København.

Afsenderen var Premier League-klubben Brentford, der gerne ville købe Jonas Wind. Ifølge B.T. var danskerklubben klar med et beløb i underkanten af 50 millioner kroner.

Men på ledelsesgangene i FC København tog det ikke lang tid at få forklaret bestyrelsesformand i Brentford, Rasmus Ankersen, at buddet var alt for lavt.

– Jeg svarede jo bare Rasmus pænt tilbage og sagde, at det jo svarer jo til, at jeg byder en million euro for Evander. Så tror jeg, at vi sendte en smiley til hinanden, og så var det dét, fortæller FC Københavns sportschef Peter Christiansen i Købmændenes Klub.

– Jeg forventede ikke at høre mere. Jeg var glad for ikke at høre mere, for det var simpelthen for dårligt et tilbud.

Det forlyder desuden, at FC København kræver mindst det dobbelte for at sælge den danske landsholdsspiller, som onsdag aften var med til at ryge ud af pokalturneringen efter et nederlag mod Nykøbing FC fra 1. division.

Annonce