Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: UEFA godkender omfattende ændring

Af Emil Plovgaard
10.05.2022 Kl. 14:08
UEFA har tirsdag godkendt de nye ændringer.

UEFA har tirsdag indført en ny regel, der betyder, at de to bedste klubber, som ikke har sikret sig kvalifikation til Champions League via ligaen, alligevel vil blive tildelt en plads.

Regelændringen vil gælde fra 2024/25-sæsonen.

Det fremgår af en meddelelse på forbundets hjemmeside.

De nye kvalifikationspladser vil tilfalde de to bedste klubber, bedømt ud fra deres seneste sæson i europæisk regi.

Hvis den trådte i kraft fra næste sæson, ville det betyde, at nummer fem i Premier League ville være sikret en plads i næste sæsons Champions League.

Derudover skal gruppespillet også væk. Det vil i stedet blive erstattet af et ligasystem, hvor 36 klubber deltager i stedet for de nuværende 32.

Det er blevet bekræftet som følge af et møde blandt UEFA's eksekutivkomité i en kongres i den østrigske hovedstad, Wien, tirsdag.

 

Annonce