BREAKING: Ratcliffe betaler kæmpe erstatning til Tottenham
Manchester Uniteds medejer Sir Jim Ratcliffe skal betale over 100 millioner kroner til Premier League-klubben Tottenham.
Storbritanniens rigeste mand ejer kemivirksomheden Ineos, som indtil for nylig har arbejdet tæt sammen med Tottenham.
Ineos og Tottenham havde en femårig aftale, som blev skrevet under i 2022, men allerede tidligere havde parterne haft et samarbejde.
I marts valgte The Lilywhites ifølge Manchester Evening News at afslutte aftalen med Ineos og Sir Jim Ratcliffe, og tre måneder senere blev der indledt en retssag.
London-klubben hævdede, at Ineos ikke havde betalt det aftalte beløb, og derfor blev der sat en retssag i værk, så Tottenham kunne få erstatning.
Nu kan The Telegraph så fortælle, at sagen er blevet lukket, og de præcise detaljer af udfaldet er ikke offentliggjort.
Meldingerne går dog på, at Ineos er gået med til at betale mere end 100 millioner kroner til den engelske storklub som erstatning.
Sir Jim Ratcliffe er medejer i Manchester United, hvor han overtaget det sportslige ansvar fra Glazer-familien.
Arsenal syner stor dansk profil
Arsenal har et rigtig godt øje til en dansk spiller, som gennem et godt stykke tid også har markeret sig med gode præstationer.
Tidligere på ugen kunne mediet Bold fortælle, at den engelske storklub har sendt scouts afsted for at kigge nærmere på midtbanespilleren Silas Andersen i løbet af denne sæson.
Meldingen fra mediet gik også på, at The Gunners formentlig vil være til stede i forbindelse med aftenens Conference League-kamp.
Silas Andersen spiller til daglig for den svenske klub BK Häcken, som torsdag aften skal op mod Brøndbys overmænd i form af Strasbourg.
Hvem er Silas Andersen?
Han er 21 år gammel og har været en del af FC Københavns ungdomsarbejde, inden han i 2021 foretog et opsigtsvækkende klubskifte.
Han fik et tilbud om at skifte til den italienske storklub Inter, hvor han blev en del af deres U19-mandskab.
Efter et par år med en del kampe for ungdomsholdene hos Inter drog han videre til hollandske Utrecht, hvor han kæmpede for at slå igennem på førsteholdet.
Det lykkedes imidlertid ikke, og i januar skiftede han så til BK Häcken, hvor han straks har fået masser af spilletid og er blevet en stor profil.
Derfor var der også bud efter ham fra FC København i sommerens transfervindue, men han er stadig i den svenske klub, hvor han har kontrakt til udgangen af 2028.
Premier League lurer i horisonten for danskeren
Om Arsenal og Premier League på et tidspunkt bliver aktuelt for Silas Andersen, må tiden vise, men han er selv meget opsat på at komme til England.
I oktober talte Bold med midtbanespilleren, som var afsted med U21-landsholdet, og her lagde han ikke skjul på sin drøm om at komme til Premier League på et tidspunkt.
– Premier League er jo Premier League. Det kunne være fedt at komme til, sagde han.











