Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: PL-stjerne anholdt for seksuelle krænkelser mod mindreårig

Af Daniel Sichlau
20.07.2021 Kl. 05:05
Engelsk politi har anholdt en Premier League-stjerne, mistænkt for seksuelle overgreb mod mindreårig.

Premier League er blevet ramt af en regulær bombe. Fredag blev en Premier League-stjerne anholdt, mistænkt for seksuelle krænkelser mod en mindreårig. Det skriver Mirror.

Politiet har tidligere på måneden ransaget spillerens hjem og fredag valgte man så at anholde manden, bekræfter Greater Manchester Police.

– Betjente anholdte en 31-årig mand d. 16. juli 2021 på baggrund af mistanke om seksuelle overgreb mod mindreårig.

Spillerens identitet er ikke offentliggjort, men spilleren skulle være en fast starter for sit landshold og være et navn, der er blevet købt og solgt for store transfersummer gennem sin karriere.

Everton har i samme forbindelse udsendt et statement, hvor man meddeler at man har suspenderet en spiller på baggrund af politiets efterforskning og mistanke. 

Spilleren er blevet løsladt mod kaution.

En kilde fortæller til Daily Mail at flere genstande blev beslaglagt af politiet og at spillere er blevet afhørt om en række meget alvorlige forbrydelser.

 

På sociale medier spredes der lige nu adskillige rygter om, hvilken spiller der er tale om. Indtil navnet er offentliggjort fra myndighedernes side vælger PLBOLD ikke viderebringe disse rygter.

Opdatering – 07:15: Vi har valgt at tilføje Evertons statement til artiklen.

Annonce