Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-stjerne anholdt for seksuelle krænkelser

Af Emil Plovgaard
06.10.2021 Kl. 21:04
Premier League-spilleren er onsdag blevet anholdt, skriver flere engelske medier.
En Premier League-stjerne, i 20'erne, er onsdag blevet anholdt foran natklubben The Arch i Brighton i de tidlige morgentimer onsdag på baggrund af mistanke om seksuelle krænkelser.
 
Det skriver Daily Telegraph og flere andre engelske medier onsdag aften.
 
Den unavngivne Premier League-spiller, der er på kontrakt hos Brighton, skulle sammen med en mand i 40'erne have vakt så megen opsigt, at der blev ringet efter politiet.
 
Siden da har de to personer tilbragt tiden på den lokale politistation i Sussex-amtet, men er ifølge flere forlydender blevet løsladt igen onsdag eftermiddag.
 
– To mænd er blevet anholdt, efter at en kvinde anmeldte, at hun havde været udsat for et seksuelt overgreb et sted i Brighton i de tidlige morgentimer onsdag 6. oktober, fortæller en talskvinde fra Sussex Police.
 
Brighton møder Norwich lørdag 16. oktober, men det er endnu uvist, om den anklagede vil være til rådighed.
 
Brighton har selv udsendt en meddelelse om situationen onsdag aften.
 
– Brighton and Hove Albion er opmærksomme på, at en vores spillere har hjulpet politiet i efterforskningen af en formodet overtrædelse.
 
– Sagen skal behandles juridisk, og klubben har derfor ikke yderligere kommentarer på dette tidspunkt, skriver klubben.
Annonce