Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Langt værre end først antaget: Manchester City-spiller ude i tre måneder

Af Jeppe Augustsen
15.10.2021 Kl. 12:47
Manchester City-manager, Pep Guadiola, er kommet med en dårlig nyhed omkring den spanske landsholdsspiller, Ferran Torres.

Pep Guardiola må undvære Ferran Torres i et godt stykke tid.

Ferran Torres blev skadet under Nations League-opgøret mod Italien, men spillede alligevel finalekampen mod Frankrig, og det har vist sig at være en dum beslutning. Han havde nemlig en brækket knogle i højre fod.

De første meldinger lød på, at han ville være ude i en måneds tid, men det er langt værre.

På dagens pressemøde bekræfter Pep Guardiola, og kantspilleren formentlig er ude i tre måneder.

– Ferran Torres vil være ude i 2,5 – og nok også tre måneder. Han har brækket en knogle i metatarserne, siger Pep Guardiola ifølge BBC.

Metatarserne kaldes for mellemfodskngolerne, som er de fem knogler, der forbinder anklen ud til tæerne. 

Annonce