Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Lindstrøm i forhandlinger om PL-skifte

Af Jeppe Augustsen
13.07.2024 Kl. 06:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jesper Lindstrøm kan meget vel være på vej til Premier League.

Det er hvert fald meldingen fra transferjournalisten Fabrizio Romano.

Den danske offensive spiller er på radaren hos Everton, som har indledt forhandlinger med Napoli om en transfer.

Den italienske klub er åbne for at sælge Jesper Lindstrøm for den rigtige pris, og nu forsøger The Toffees at finde frem til en aftale.

– Everton har indledt forhandlinger med Napoli om at hente Jesper Lindstrøm, da en kantspiller er deres næste store transfermål.

– Forhandlingerne er undervejs. Napoli er klar til at sælge, hvis der kommer et godt bud. Everton er i gang, lyder det fra Fabrizio Romano på X.

24-årige Jesper Lindstrøm forlod Brøndby til fordel for Eintracht Frankfurt i 2021, og sidste sommer endte det så i et stort skifte til Napoli.

Italienerne erhvervede ham for 225 millioner kroner, og nu er de altså klar til at sælge ham igen.

Det meldes ikke, hvor meget Napoli vil kræve ved et salg.

Inden skiftet til Napoli var Evertons byrivaler, Liverpool, interesseret i Jesper Lindstrøm, men han har tidligere forklaret, hvorfor han valgte at afvise The Reds.

Læs også: Jürgen Klopp lander ny Liverpool-rolle

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce