Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Her er årets fodboldspiller i Danmark

Af Emil Plovgaard
04.01.2025 Kl. 21:59
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Vinderen af prisen som Årets Mandlige Fodboldspiller i 2024 skulle enten hedde Morten Hjulmand, Joachim Andersen eller Pierre-Emile Højbjerg.

Det oplyste DBU i november.

LÆS OGSÅ: Liverpool-United: Her er seneste nyt om mulig aflysning

Allerede fredag kom DBU ved en fejl til at fortælle, hvem der vandt prisen, skrev bold.dk.

Her kunne DBU fortælle, at det var Hjulmand, der ville vinde prisen – og det blev også sådan.

Det er netop kommet frem ved Sport 24-arrangementet lørdag aften, som kan ses på DR’s hjemmeside.

Her kunne Danmarks landstræner, Brian Riemer, overrække prisen til Morten Hjulmand.

Selv kunne Hjulmand dog ikke være til stede ved ceremonien.

– Tak til alle de spillere, der har taget tid og har tænkt på, hvem der skulle være årets bedste spiller.

– Det er meget, meget specielt.

– Jeg er pisse stolt af mig selv, men er endnu mere bevidst over, at sådanne individuelle priser er ikke noget, man vinder selv. Man har også et hold på banen og en stab, der hjælper en. Der er alle mulige uden for banen, som støtter dig, lyder det i en takketale fra Hjulmand via et videosignal.

Prisen uddeles i et samarbejde mellem DBU og Spillerforeningen. Her er det spillerne selv, der nominerer de tre kandidater og senere altså også vælger vinderen.

Pierre-Emile Højbjerg vandt prisen som Årets Mandlige Fodboldspiller i 2022, mens Joachim Andersen flere gange har været nomineret uden at vinde. Morten Hjulmand har ikke tidligere været nomineret til prisen.

Sidste år var det Barcelona-stopperen Andreas Christensen, der vandt prisen foran Joachim Andersen og Rasmus Højlund.

Seneste nyt

Annonce
Annonce