Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Big Six-klubber har fået deres straf for Super League-deltagelse

Af Jeppe Augustsen
09.06.2021 Kl. 11:13
De seks engelske klubber, som var en del af Super League-projektet, får i dag deres straf af Premier League.

Tilbage i april blev det annonceret, at 12 klubber ville forme en ny europæisk fodboldturnering.

Der gik dog ikke lang tid, før flere af klubberne trak sig fra projektet grundet den massive kritik fra klubbernes fans. Det gælder især de engelske klubber, som trak sig under 48 timer efter deres annoncering.

UEFA var naturligvis store modstandere af denne udbryderliga, og de har efterfølgende meldt ud, at de ville straffe de klubber, som var en del af projektet.

Det samme har Premier League, og nu kan Sky Sports afsløre, hvad straffen for de seks engelske Premier League-klubber, som inkluderer Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester City, Manchester United og Tottenham.

De er blevet enige om at betale en samlet sum af £20 millioner, der svarer til 172 millioner kroner. Derfor skal hver klub betale en sum af små 30 millioner kroner til Premier League, hvor pengene vil gå til græsrodsfodbold i det engelske.

Sky Sports melder, at bekræftelsen for forliget kommer senere i dag.

I forliget indgår også en straf, såfremt klubberne i fremtiden vil forsøge at blive en del af lignende udbryderliga . 

Skulle det ske, vil hver klub få en bøde på £25 millioner samt en pointstraf på minus 30 point. 

Annonce