Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brandvarm Mané brød Premier League-rekord mod Fulham

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.03.2019 Kl. 07:42
Den senegalesiske angriber fortsatte sin fremragende form mod Fulham søndag.

Liverpool overtog atter førstepladsen i Premier League-tabellen takket være mål af James Milner og Sadio Mané.

Særligt den senegalesiske angriber er i forrygende form med 11 mål i sine seneste 11 kampe i alle turneringer, og selvom hans mål mod The Cottagers var forholdsvis rutine, var det stadig med til at slå en Premier League-rekord.

Ingen senegalesisk spiller har nu scoret flere mål på én sæson end Sadio Mané.  Målet mod Fulham var angriberens 17. i Premier League denne sæson, og dermed overhaler han Demba Bas rekord fra 2011/12-sæsonen.

Manés rekordbrydende mål har nu også gjort, at han ligger side om side med Harry Kane, Pierre-Emerick Aubameyang og Mohamed Salah i ræset om The Golden Boot – selvom Sergio Aguero fortsat er i førersædet. 

Annonce