Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brager til tops: Ny Liverpool-signing hurtigst i første runde

Af Emil Plovgaard
09.08.2022 Kl. 14:28
Angriberen indtager førstepladsen.

Darwin Núñez og Liverpool fik ikke den ønskede begyndelse på Premier League-sæsonen, da The Reds måtte nøjes med 2-2 ude mod Fulham.

Liverpool-manager Jürgen Klopp var bestemt heller ikke tilfreds med udfaldet.

Til gengæld kan han glæde sig over, at klubbens nyerhvervelse, den uruguayanske angriber, Darwin Núñez, løb hurtigst af samtlige Premier League-spillere i den forgangne runde.

Han nåede således en topfart på 36,53 kilometer i timen, viser en opgørelse fra norske Viaplay.

På andenpladsen finder man Danny Welbeck, der løb hurtigt på Old Trafford mod sin tidligere arbejdsgiver i Brightons 2-1-sejr der.

De to Fulham-spillere Tosin Adarabioyo og Andreas Pereira indtager henholdsvis tredje- og fjerdepladsen, mens Arsenals William Saliba runder top-fem af med en topfart på 34,49 kilometer i timen.

Annonce