Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brændte straffe i sidste sekund: Benitez fritager Kenedy

Af Redaktionen
18.08.2018 Kl. 18:15
Rafael Benitez vil ikke høre tale om, at Kenedy skal have videre kritik for den misbrugte mulighed fra 11-meterpletten.

Brasilianske Kenedy burde have givet Newcastle United sæsonens første sejr, da han fik chancen fra straffesparkspletten fem minutter inde i dommerens tillægtid i dagens nullert mod Cardiff.

Den tidligere Chelsea-spiller misbrugte dog forsøget, men det er ikke noget, der får den rutinerede Magpies-boss Rafa Benitez til at kritisere sin spiller.

Han vedkender, at det var dårligt sparket af Kenedy, men vil ikke høre tale om, at man kan beskylde den unge spiller for resultatet:

– Normalt sparker Matt Ritchie, og Kenedy er nummer to. Det var dårligt sparket. Det kan alle se. Men vi vinder og taber som et hold, så det skal han ikke bekymre sig om, siger Benitez efter kampen ifølge BBC og fortsætter: 

– Vi vidste, det ville blive en besværlig kamp mod et meget fysisk hold. Vi spillede lang tid i undertal, og vi havde problemer med vores backposition, hvor DeAndre Yedlin har været skadet, siger Benitez.

Både oprykkerne fra Cardiff og Newcastle har et enkelt point i Premier League efter de to første runder.

Annonce