Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bournemouth er klar til at sælge Fraser til enten Arsenal eller Everton

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.05.2019 Kl. 06:47
Den sydengelske klub har angiveligt accepteret, at det bliver umuligt at holde på den skotske landsholdsspiller denne sommer.

Ryan Fraser blev sæsonens spiller i Bournemouth og gav længe selveste Eden Hazard kamp til stregen om at blive Premier League-årets mest assisterende spiller,  så det er intet under, at klubber som Arsenal og Everton er interesseret i den skotske winger.

Og vælger de to klubber at byde,  så er The Cherries også nødsaget til at sælge,  skriver Daily Star tirsdag.

Fraser har kontraktudløb efter næste sæson, og Bournemouth er derfor villige til at acceptere bud fra de to klubber denne sommer.

Unai Emery har en relativt beskedent transferbudget at gøre godt med denne sommer,  så derfor ville en spiller som Fraser være den ideelle signing,  da hans lave løn og korte kontrakt vil betyde,  at The Gunners kan lave et røverkøb.

Det afhænger dog også af,  om Arsenal ender i en budkrig med Everton,  hvilket potentielt kan få Frasers pris til at vokse markant.   Uanset hvad, så tyder det på, at Ryan Fraser selv ønsker en ny udfordring.

Han har tidligere erkendt, at han var smigret over interessen fra en række engelske storklubber,  og hans modvilje mod at forlænge sin kontrakt med The Cherries indikerer også, at han forsøger at gennemtvinge et skifte.

 

Annonce