Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bookmaker: Denne klub er favorit til at hente Henderson

Af Daniel Sichlau
21.07.2021 Kl. 08:23
Ifølge en bookmaker vil Jordan Henderson blive i Premier League, hvis han skulle skifte fra Liverpool.

Skulle Jordan Henderson og Liverpool mislykkes med at få forlænget anførerens kontrakt, så står der flere klubber klar i kulissen.

Dette afhænger selvfølgelig også af om Liverpool overhovedet er klar til at sælge, men interessen er reel fra flere kanter.

Bookmakeren Coral er sågar klar til at smide hovedet på blokken og udpege en favorit.

Ganske overraskende har de lige nu Arsenal som favoritter til at sikre sig Jordan Henderson, hvis en transfer bliver mulig.

Det må dog siges at være sommerens helt store overraskelse, hvis dén handel skulle blive til noget og de sociale medier flyder da også over med Liverpool-fans der griner af bookmakerens udmelding.

Ikke desto mindre er det måske snart på tide at Liverpool og Henderson-lejren får landet en aftale, hvis de skal undgå historier som disse.

 

 

Annonce