Bombe: PSG har budt på PL-profil
Champions League-vinderne fra PSG har efter sigende afgivet et bud på en af Premier Leagues meget spændende spillere.
Det er den franske journalist Fabrice Hawkins fra mediet RMC Sport, der kan fortælle, at PSG har afgivet et bud på Illia Zabarbyi.
Meldingen går på, at den franske storklub har sendt sin sportsdirektør Luis Campos til England, hvor han mandag morgen var forbi den engelske sydkyst og Bournemouth.
I den forbindelse er der også blevet afgivet et bud på den ukrainske landsholdsspiller, som ikke overraskende er meget interesseret i at skifte til den franske topklub.
Det er en handel, som Ligue 1-mandskabet ønsker at få lukket hurtigst muligt, så klubben kan råde over Zabarnyi allerede ved sommerens VM for klubhold på amerikansk grund.
Det er ingen meldinger om, hvor meget buddet på Zabarnayi lyder på, men det forlyder også, at klubben har kig på en anden spiller fra Premier League.
Zabarnyi har været en af Bournemouths hjørnesten i defensiven de seneste sæsoner, og han har udgjort et solidt stopperpar med Dean Huijsen, som er skiftet til Real Madrid.
Bournemouth risikerer også at miste venstrebacken Milos Kerkez til Liverpool og kan være nødt til at skulle skifte markant ud i truppen frem mod næste sæson.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.