Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bød på ham sidste sommer: Nu prøver City igen at kapre fransk vidunderdreng

Af Emil Plovgaard
02.06.2020 Kl. 14:53

Houssem Aouar imponerede for sin klub Lyon, da franskmændene i 2018/19-sæsonen mødte Manchester City.

Ifølge den franske avis, L’Equipe, lagde netop City et bud på spilleren i sidste sommers transfervindue.

Et bud, der altså blev afslået af både klubben og spilleren selv. Den 21-årige Aouar fortsatte i Lyon, efter Juninho, klubbens sportsdirektør og tidligere legendariske frisparksskytte, lykkedes med at overtale ham.

Nu har ledelsen i den franske klub dog givet ham lov til at rejse videre i karrieren denne sommer.

Sommerens transfervindue er udsat på grund af coronavirussen, der har udsat en lang række ligaer.

Juventus er efter sigende også inde i billedet, og det har således afgørende betydning for Aouar, om Manchester City i næste sæson skal deltage i Champions League.

Annonce