Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bød €60 millioner: Nu kan Arsenal endelig få sin topforsvarer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.10.2019 Kl. 11:07
Tyske Kicker er det seneste medie til at bekræfte, at Dayot Upamecano nu skulle kunne købes for €60 millioner.

L'Equipe skrev for få uger siden, at RB Leipzig-forsvareren Dayot Upamecanos frikbsklausul var faldet til €60 millioner. Den rapport bekræfter det pålidelige tyske medie Kicker nu også.

Det er gode nyheder for Arsenal, som ifølge både Bild og L'Equipe bød lidt over €60 millioner på den franske midterforsvarer denne sommer.

Dengang var Leipzig dog ikke villige til at sælge, da hans frikøbsklausul på daværende tidspunkt var på hele €80 millioner.

Men det er den ikke længere. Kicker skriver, at et læk under Football Leaks viste, at Upamecano har indgået en kontrakt med RB Leipzig med en frikøbsklausul, som falder drastisk år for år.

Oprindeligt var den på hele €100 millioner, men denne sommer var den så faldet til €80 millioner efter én sæson. Med lidt hurtig hovedregning betyder det samtidigt, at den til næste sommer vil være faldet til €60 millioner.

RB Leipzig forsøger angiveligt at indgå en ny kontrakt med den franske forsvarsstjerne for helt at fjerne klausulen, men har Bundesliga-klubben ikke held med det, kan Arsenal altså slå til næste sommer og få Upamecano for den pris, man allerede har forsøgt sig med én gang.

 

Annonce