Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bliver officielt i dag: Arsenal udlejer forsvarer med købepligt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.06.2021 Kl. 14:23
Sport Bild skriver, at Arsenal og Stuttgart er blevet enige om en ny handel for Konstantinos Mavropanos, der burde betyde et endegyldigt farvel til The Emirates.

Arsenals Konstantinos Mavropanos vender tilbage til Stuttgart på endnu en lejeaftale, men denne gang er forskellen, at Bundesligaklubben efter alt at dømme er bundet til at signe grækeren permanent næste sommer.

Det skriver Sport Bild, og det bliver også bekræftet af Chris Wheatley fra Football London. Sidstnævnte vurderer, at handlen allerede bliver gjort officiel senere denne torsdag.

Ifølge begge kilder har Stuttgart indvilliget i at inkludere en købsobligation i lejeaftalen, så klubben næste sommer skal betale The Gunners €7 millioner – knap 52 millioner kroner – for midterforsvareren.

Den 23-årige græker har spillet otte kampe for Arsenals førstehold, men flere bliver det vist næppe til, hvis meldingerne viser sig at være korrekte.

 

Annonce