Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bitter Ronaldo: Vi skulle have vundet med tre eller fire mål

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.11.2018 Kl. 08:36
Cristiano Ronaldo var ikke imponeret over Manchester United, som han følte, Juventus burde have besejret med adskillige mål.

Cristiano Ronaldo kan glæde sig over at have scoret et verdensklassemål mod Manchester United onsdag aften, men nederlaget til sin gamle klub var bestemt ikke noget, der behagede den femdobbelte Ballon d'Or-vinder.

– Jeg er glad for mit mål, men vi er en smule skuffede over resultatet, for vi burde have vundet kampen nemt med tre eller fire mål, sagde Ronaldo efter kampen til Viasat.

Manchester United spillede en markant bedre kamp end i returopgøret på Old Trafford, men Juventus havde mulighederne til at score flere mål,  havde marginalerne været med det italienske storhold. 

I stedet blev det som bekendt Manchester United, der hev et stort resultat med hjem til Manchester efter mål af Juan Mata og selvmål af Leonardo Bonucci –  begge efter dødbolde.

– Manchester United gjorde efter min mening ikke meget for at vinde kampen. De skabte to chancer på dødbolde, men jeg kender engelske hold. De leder altid efter chancen for at score på dødbolde, så vi må lære fra vores fejl, og vi topper stadig gruppespillet, så vi klarer os, udtalte Ronaldo. 

Annonce