Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Billing får masser af spilletid: Jeg har arbejdet hårdt

Af Jeppe Augustsen
11.10.2018 Kl. 10:21
Philip Billing har arbejdet stenhårdt for at gøre sig fortjent til mere spilletid hos Huddersfield, og det er han lykkes med.

I sidste sæson var Philip Billing ikke fast mand på Huddersfields holdkort, hvor det blev til 16 kampe, og otte af dem blev han anvendt som indskifter.

Det ser indtil videre anderledes ud i denne sæson. I sæsonens første otte kampe er det blevet til fuld spilletid, men det har også krævet hårdt arbejde.

– Jeg har arbejdet hårdt i pre-season for at vise, at jeg har kvaliteterne til at spille. Det handler om at vise det hver uge, og det er jeg begyndt at gøre, så jeg skal bare fortsætte arbejdet, udtaler Philip Billing til bold.dk.

– I sidste sæson blev vi oppe i Premier League, hvilket var godt og der vænnede jeg mig til det. I denne sæson sagde jeg til mig selv, at jeg ville arbejde hårdt og få så meget spilletid som muligt, slutter Huddersfield-danskeren.

Philip Billing har også formået at komme på måltavlen en enkelt gang i denne sæson.

Annonce