Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Billing afviser rygter: Det er min drøm at stille op for Danmark

Af Morten Bruun Jørgensen
20.05.2020 Kl. 17:32
Philip Billing slår fast, at rygterne om et nationalitetsskifte er løgn. Han drømmer om at spille for det danske landshold.

Glem alt om at Philip Billing trækker den nigerianske landsholdstrøje over hovedet.

For Bournemouth-spilleren har i modsætning til rygter fra owngoalnigeria.com ikke nogen planer om at skifte nationalitet fra dansk til nigeriansk. Det slår han helt fast i interview med B.T.

– Det ville være mærkeligt at stille op for Nigeria, når jeg føler 100 procent dansk. Jeg har selvfølgelig nigerianske rødder og er halvt nigerianer, men jeg er opvokset og født i Danmark.

– Jeg har dansk mor, dansk lillebror og dansk lillesøster og en nigeriansk far. Men det er Danmark, jeg ønsker at stille op for. Det er min store drøm, fortæller Billing.

Samtidig kan midtbanespilleren dog også berette, at han har været i kontakt med landstræneren for Nigeria, hvor han også har gjort sit ønske om at spille for Danmark helt tydelig.

23-årige Philip Billing har endnu ikke fået en officiel A-landskamp for Danmark, og derfor må han skifte nationalitet og optræde for et andet land, selvom han har spillet et hav af ungdomslandskampe i den rødhvide trøje.

Han har imidlertid været udtaget til landsholdet.

Annonce