Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
19:11:2020 11:23
Billige frikøbsklausuler: Her er 5 røverkøb PL-klubberne kan lave til januar

Vi gennemgår her fem profiler, som ifølge flere medier skulle have ganske overkommelige frikøbsklausuler, som måske kunne fristre Premier League-holdene til januar.


Dominik Szoboszlai - RB Salzburg - Frikøbsklausul: €25 millioner

 
Helt Takumi Minamino-billig er den 20-årige ungarer ikke, men €25 millioner er ikke alverdens penge for en playmaker, som allerede er fast mand for klub- såvel som landshold og anses som et af de største talenter på kontinentet.
 
Han har scoret 22 mål og lavet 33 assists for østrigerne i 74 kampe, og han skulle være på blokken hos blandt andre Arsenal. Det har spillerens egen agent i hvert fald påstået.
 
 
David Carmo - SC Braga - Frikøbsklausul: €40 millioner
 
Den 21-årige portugisiske midterforsvarer bliver sammenlignet med Virgil van Dijk på grund af sin fysik og teknik på bolden. Helt samme niveau er han selvfølgelig ikke endnu, men potentialet er stort, og The Athletic kunne mandag afsløre, at Manchester United samt mindst 10 andre europæiske hold var i kontakt med spillerens agenter.
 
Havde de slået til i sommertransfervinduet, ville frikøbsklausulen kun have lydt på €20 millioner, men den er sidenhen blevet hævet efter en ny kontraktforlængelse. Carmo har kun spillet 23 kampe i den bedste portugisiske række, så €40 millioner er ingen lille pris, selvom det er potentialet, man her betaler for.
 
 
Ismaël Bennacer - AC Milan - Frikøbsklausul: €50 millioner
 
Milan skulle være skrækslagne for at miste den algierske midtbanespiller på grund af den relativt lave frikøbsklausul, som en klub som Manchester City, der er blevet sat i forbindelse med ham, snildt ville kunne finansiere.
 
Han er meget lille af en defensiv midtbanespiller at være, men vinder overraskende mange fysiske dueller både i luften og langs jorden, og så har han teknikken til at slippe ud af modstanderholdenes pres og føre bolden fremad.
 
Offensivt bidrager han også med en assist fra tid til anden, og han er fremragende til at igangsætte angreb, selvom han sjældent har næstsidste eller sidste fod på bolden.
 
 
Ibrahima Konate - RB Leipzig - Frikøbsklausul: €50 millioner
 
Det er forsvarsmakkeren og landsmanden Dayot Upamecano, som løber med al opmærksomheden, når man omtaler RB Leipzigs defensiv, men Konate er også ung og fylder godt i forsvaret.
 
Han er stærk i duelspillet, kommer i vejen for afleveringer og er aggressiv, selvom han viste sit bedste spil, mens Ralph Rangnick endnu var manager for Leipzig.
 
Modsat Upamecano har han en frikøbsklausul, som er aktiv nu. Premier League-klubberne bliver altså ikke nødt til at vente til efter sæsonen med at signe ham via en frikøbsklausul, som det er tilfældet med landsmanden og forsvarsmakkeren.
 
 
 
Brenner - Sao Paulo - Frikøbsklausul: €45 millioner
 
Arsenal-sportsdirektør Edu elsker at lave et godt røverkøb i sit hjemland, som The Gunners senesthavde held med med Gabriel Martinelli. 20-årige Brenner kan blive den næste, North London-klubben eller et andet engelsk hold opsnapper.
 
Han spiller hovedsagligt centralt i offensiven, men kan også begå sig på kanterne, hvor han er i stand til at vende på bolden og løbe direkte mod forsvarerne med sin fart og driblinger. 
 
Lige nu står han noteret for 17 mål og tre assists for Sao Paulo i 27 kampe.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED