Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bild: City forsøger at sætte en stopper for Sancho-skifte til United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.04.2019 Kl. 10:18
Det tyske medie skriver onsdag, at Manchester City forsøger at sanktionere et muligt Jadon Sancho-skifte til lokalrivalerne.

Nederlaget til Barcelona viste klart og tydeligt, at Manchester United-truppen med fordel kunne bruge en sommerrengøring, og blandt spillerne, der længe er blevet rygtet til Old Trafford, er Jadon Sancho 

The Red Devils har nu i en årrække manglet en decideret højre winger,  og det 19-årige stortalent er efterhånden blevet nævnt af samtlige engelske medier som spilleren, der skal udfylde den position.

Men ikke, hvis det står til Manchester City, for hvem Sancho spillede for mellem 2015 og 2017.

Tyske Bild skriver nemlig onsdag, at The Cityzens forsøger at intervenere i en mulig transfer til lokalrivalerne og har gjort det klart, at de ikke ønsker, at Sancho skifter til Manchester United.

Enten er det tabt i oversættelsen, eller også fremgår det ikke klart af det tyske medies historie,  præcis hvordan Manchester City agter at forhindre en eventuel transfer til The Red Devils.

Det har tidligere stået skrevet, at Manchester City ikke har en købsoption  eller "anti Manchester United-klausul" på klubbens tidligere stortalent,  så skal Pep Guardiola og Manchester City sætte en stopper for en mulig transfer, skal de formentlig selv finde den store tegnebog frem.

Konflikten mellem de to Manchester-klubber bliver dog ikke nødvendigvis aktuel denne sommer. Bild skriver nemlig, at Dortmund i øjeblikket holder fast i klubbens standpunkt om ikke at sælge Jadon Sancho før tidligst efter næste sæson. 

Annonce