Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BILD: Chelsea vil gøre Manuel Neuer til førstemålmand

Af Pelle Rigtrup
26.03.2020 Kl. 21:56
Ifølge BILD har Chelsea planer om at hente Manuel Neuer, hvis de kan få solgt Kepa Arrizabalaga.

Kepa Arrizabalaga har haft en skidt sæson for Chelsea, hvilket har medført adskillige rygter om, at han kan blive solgt til sommer. 

På rygtebørsen er The Blues blandt andet blevet kædet sammen med Burnleys Nick Pope, men ifølge tyske BILD har Chelsea nu rettet blikket mod en målmand af en lidt anden kaliber. 

Det tyske medie skriver således, at Chelsea er interesseret i at hente Bayern Münchens Manuel Neuer ind, hvis de lykkes med at sælge Kepa Arrizabalaga. 

Neuer har i mange år været en stor profil for Bayern, men da han endnu ikke har forlænget den kontrakt, der udløber i sommeren 2021, er hans fremtid i klubben uvis. 

Samtidig har Bayern allerede forstærket sig med den unge tyske målmand Alexander Nübel, hvilket muligvis kan bane vejen for et skifte til Stamford Bridge for Neuer. 

Annonce